Hvordan kommer jeg i gang?

Indhold

Hvordan programmerer man?

Programmeringssprog og framework (editor):

Vi programmerer i programmeringssproget javascript, som er et af de mest populære programmeringssprog 2025. Herudover benytter vi javascript biblioteket p5js (https://p5js.org) som har nogle indbyggede funktioner der gør det nemt at lave grafisk flotte, sjove og kreative programmer. For at gøre det nemmere at skrive og afvikle vores programmer bruger vi online editoren her: https://editor.p5js.org

Hvad er et program

Et computerprogram er en opskrift, som fortæller computeren præcis, hvad den skal gøre. Ligesom en opskrift til at bage en kage fortæller dig, at du skal blande mel, sukker og æg og bage det i ovnen, så fortæller et program computeren, hvad den skal gøre - for eksempel vise noget på skærmen eller spille en lyd, når man trykker på et knap.

💡 Sådan lærer du bedst at programmere

Hej! Hvis du gerne vil lære at programmere, er her nogle tips, der kan gøre det meget sjovere og lettere:

🎯 1. Start med lidt undervisning eller læring

På siden Hvordan programmerer man? gennemgåes de grundlæggende koncepter i programmering. Prøv at forstå så mange af koncepterne som muligt eller få en voksen til at forklare det.

🎯 2. Start med noget, du synes er sjovt

Det er meget sjovere at lære, hvis du laver noget, du selv synes er fedt - som et spil, en animation eller noget, du selv finder på. Du bestemmer!

🧱 3. Tag det stille og roligt

Du behøver ikke kunne det hele med det samme. Start med det nemme, som fx:

  • få noget til at vises på skærmen
  • lave en knap
  • få noget til at bevæge sig
  • hvis du gerne vil lære det grundlæggende, så lav disse opgaver: Start opgaver

Det er som at bygge med LEGO – du tager én klods ad gangen.

🔍 4. Prøv at forstå, hvad koden gør

Det er bedre at forstå koden end bare at kopiere den. Spørg dig selv:

“Hvad sker der, hvis jeg ændrer det her tal?”

Så lærer du, hvordan koden virker.

🎨 5. Leg med det!

Programmering er ikke kun regler – det er også leg og kreativitet. Du må gerne eksperimentere, lave fejl og prøve igen. Det er sådan man lærer!

♻️ 6. Øv dig flere gange – men på nye måder

Når du har lavet én ting, så prøv at lave en lignende ting på en ny måde. Fx: "Nu har du lavet en bold, der hopper – kan du lave en firkant, der flyver?"

👫 7. Vis det til andre og samarbejd

Det er sjovt at vise det, du har lavet – og du kan lære meget af at arbejde sammen med andre.
Tip: Prøv at kode med en ven og find på noget sejt sammen!

🛠️ 8. Editoren

Du bruger p5 editoren, hvor du hurtigt kan se, hvad koden gør.
Det føles næsten som at trylle ✨

Hvordan virker editoren?

Note: Her er et link til den officieller p5js getting started guide: https://p5js.org/tutorials/get-started/

Step 1: Åben: https://editor.p5js.org/ og tryk på “sign up” øverst i højre hjørne.

Step 2: Skriv følgende kode ind for at lave dit første program. Tryk på play knappen for at afvikle programmet.

Screenshot of p5.js reference page

Step 3: Hvis du gerne vil have farverne som vist ovenfor skal vælge skal du trykke på tandhjulet til øverst til højre og vælge General settings → High Contrast

Screenshot of p5.js editor

Trin 4: Når du er kommet godt i gang med at programmere, kan du tænde for Autocomplete Hinter (se billedet ovenfor). Det betyder, at editoren begynder at hjælpe dig ved at foreslå funktioner, mens du skriver. For eksempel, hvis du skriver "cir", vil den foreslå circle() - en funktion, der kan tegne en cirkel. Du vælger forslaget ved at trykke på Enter-tasten. Når du ser circle(x, y, d), er x og y tal, der bestemmer hvor på skærmen cirklen skal være, og d er hvor stor cirklen skal være (d står for diameter). Disse tre ting kaldes parametre - det er information, som funktionen skal bruge for at virke. Hvis du klikker på den lille gule pil ved siden af circle(), kan du åbne dokumentationen. Det er en slags opslagsbog, hvor du kan læse mere om, hvordan circle() og andre funktioner fungerer.

Screenshot of p5.js Edit menu

Step 5: Det er vigtigt at du kender og kan benytte funktionaliteten i editoren. Prøv derfor nedenstående funktionalitet af:

  1. Man kan omdøbe et program ved at trykke på program navnet. I eksemplet ovenfor har jeg omdøbt program navnet til “Hello world”.

  2. Hvis man sætter flueben i Auto-refresh så behøver man ikke at trykke play hver gang man vil afvikle programmet

  3. I “File” menuen kan man vælge “Duplicate” for at tage en kopi af sit program. Hvis man vælger “Share” kan man få et link så man kan sende sin kode til andre (ved at kopiere browserens url f.eks. https://editor.p5js.org/JensValdez/sketches/WChmCr6qr). Hvis man vælger “Share” kan man også få et link så andre kan prøve ens program i full screen mode f.eks. hvis man har lavet et flot Hello world program (f.eks. https://editor.p5js.org/JensValdez/full/WChmCr6qr).

    Screenshot of p5.js File menu
  4. “Edit” menuen har en rigtig brugbar funktion der hedder “Tidy Code” som sørge of at koden står pænt. Dette er en stor hjælp til at sikre at man har skrevet koden korrekt

    Screenshot of p5.js Edit menu
  5. Når man laver et program, så hedder det en Sketch. I menuen øverst til højre kan man finde de programmer man tidlige har lavet og organisere dem i Collections. Man får hurtig lavet virkelig mange programmer og muligvis forskellige backup versioner af disse. Det hjælper derfor rigtig meget at navngive fornuftigt og organisere ine Sketches i Collections.

    Screenshot of p5.js Sketch menu